Ståltag over eksisterende utæt tag

Tagprojekt. Overblik

Om opgaven

En kunde med en 20.000 m² stor bygning kontaktede os, fordi deres tag var tæret og blevet utæt på grund af alder. Selvom problemet ikke var akut, ville kunden handle med rettidig omhu og sikre bygning og inventar mod fremtidige skader. Den konkrete opgave lød på at etablere et ståltag over det eksisterende tag.

Vi overtog projektet, efter at kunden selv havde forsøgt at komme i gang, men hurtigt indså, at opgaven krævede flere ressourcer og specialiseret arbejdskraft. Derfor sammensatte vi et hold af medarbejdere og rykkede ud for at løse opgaven.

Opgaven bestod af:

  • Projektering og planlægning af opgaven
  • Nedtagning af gammelt udstyr på en forsvarlig måde
  • Koordinering af kranarbejde og hejsning af materialer
  • Implementering af sikkerhedsforanstaltninger som faldsikring og stilladser
  • Etablering af underdækning og afstivning
  • Opbygning af skelet til det nye tag
  • Etablering af nyt ståltag
Tagprojekt. Ståltag over eksisterende utæt tag
Tagprojekt. Overblik
Ståltag over eksisterende utæt tag.

En kompleks opgave kræver en gennemtænkt løsning

Når man arbejder med så store tagflader, er der flere vigtige faktorer at tage højde for. En af de første opgaver var at undersøge, om det eksisterende tag indeholdt asbest, hvilket kunne have haft betydning for valget af materialer og metode. Heldigvis var dette ikke tilfældet.

Det havde også flere fordele at etablere et ståltag ovenpå det eksisterende tag. For med ståltaget undgik vi en omfattende og dyr nedrivning, og vi minimerede forstyrrelser for ejendommens brugere. Samtidig giver ståltaget en væsentlig forbedring i bygningens modstandsdygtighed over for vind og vejr i fremtiden.

I udførelsen af opgaven var sikkerhed desuden en topprioritet, da arbejdet foregik i højden. Vi sørgede for korrekt faldsikring og etablerede sikre adgangsveje via stilladser.

Projektet forventes færdigt i 2025

Projektet blev igangsat i 2024, men da koldt og vådt vejr ikke harmonerer med taglægning, var der planlagt en vinterpause. Det betyder, at det færdige resultat forventes at stå klar i 2025.

Når taget er fuldt monteret, er bygningen igen beskyttet mod indtrængende vand fra regn, sne og slud. Vi glæder os til at hjælpe kunden i mål med projektet og aflevere det færdige tag i 2025.

 

Se evt. vores andre cases her

Udsigt ud over taget - tagprojekt

Skal du bruge hjælp?

Vi hjælper også gerne dig med en skæv opgave, som ikke umiddelbart kan løses internt i virksomheden.

Du kan få en uforpligtende samtale med os ved at ringe på telefon +45 40 82 16 49 eller skrive en mail til tms@tmspartner.dk.

Book en fagperson

Telefon: 40 88 61 20

Bogholderi

Telefon: 40 53 89 59