Om opgaven
En kunde kontaktede os, da de skulle have udskiftet en ødelagt gaffelvogn under deres transportbane. Fabrikanten kunne godt levere en ny, men uden de nødvendige forstærkninger for at sikre holdbarheden.
Vores værksted og tegneafdeling udviklede en mere robust løsning, der ikke blot var billigere for kunden, men også kunne leveres langt hurtigere end den oprindelige fabrikant.
Opgaven bestod i:
- Udvikling af en forstærket konstruktion baseret på kundens behov
- Produktion af gaffelvognen i stål 235 med optimerede svejsninger
- Montering af en beskyttende topramme for at skåne kundens produkter
- Udskiftning af den gamle gaffelvogn med den nye version


Fra analyse til færdig løsning
Efter en grundig gennemgang af den eksisterende vogn konstaterede vi, at den var for svag til den belastning, den blev udsat for i kundens produktion. Vores tekniker foreslog derfor en forstærkning af vognen for at fordoble holdbarheden, og den ide var kunden med på.
På vores eget værksted fremstillede vi gaffelvognen i stål 235. Vi forstærkede gaffelvognen ved at svejse profilerne både i top og bund, hvor de før kun var svejset i toppen. På den måde kunne kunden få en stærkere gaffelvogn, der holder til produktionens belastning i længden.
Levering på en lørdag
Udskiftningen blev udført en lørdag for at minimere produktionsforstyrrelser. Vores montører skilte kundens maskine ad for at udskifte den gamle gaffelvogn med den nye og forstærkede version.
Toprammen blev monteret med et slidstærkt og blødt materiale for at beskytte kundens produkter. Materialet er særligt holdbart og vil minimere slitage i mange år fremover.
Vi leverede løsningen på blot seks uger – langt hurtigere end fabrikantens estimerede 16 uger. Derudover var prisen på vores forstærkede model væsentligt lavere.

Få gemt designs til fremtidig brug
Ved denne type opgaver gemmer vi altid vores tegninger, så kunden kan bestille reservedele eller en ny gaffelvogn i fremtiden uden behov for at starte processen forfra. I vores bog er det bare god service.
Denne slags komponenter til større industrimaskiner har nemlig et løbende behov for reservedele og eftersyn, fordi de bliver belastede dagligt og dermed slides.
Kontakt os
Har din virksomhed brug for specialtilpassede maskindele med hurtig levering?
Så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine behov på telefon +45 40 82 16 49 eller mail tms@tmspartner.dk.
Book en fagperson
Telefon: 40 88 61 20
Bogholderi
Telefon: 40 53 89 59